søndag den 4. november 2012

Citater som kunst

Der er mange måder at bruge citater, der styrker dig, i din boligindretning. Fx som wall-sticker, som maleri, som grafisk kunst, indrammet. Nogle vil også tilføje broderet - dér sætter jeg nu grænsen! :-)

For nogle måneder siden læste jeg en fantastisk bog af Christian Stadil og Sophia Manning, nemlig "Personlig karma", som jeg fandt afsindigt mange interessante citater i, som jeg havde lyst til at se på, læse og fundere over igen og igen.

Så mens jeg sad og læste, skrev jeg en lang række sætninger ned på små, hvide post-its. Og så lavede jeg mig et citat-hjørne i køkkenet. Sedlernes bagside-"lim" blev forstærket med en cool japansk tape, naturligvis sort-og-hvid-stribet. Og så var det ellers bare at slå sig løs. Nogle sedler endte med at hænge på spejlet i entreen, på badeværelset osv.

Efterhånden som jeg er blevet lidt træt af at læse sedlerne og ligesom har tænkt nok over ordene i denne omgang, så har jeg skiftet lidt rundt på dem for at fokusere også på andre tanker.

... en nem måde at skabe foranderlig kunst OG eftertænksomhed på i dagligdagen!



Sort-hvid riad i Marrakech, Marocco

Ingen hemmelighed, at jeg er mest til de mere farve-neutrale indretninger... Elsker særligt sort-hvidt! "Faldt over" dette smukke hotel i Marrakech, Marokko, som jeg - ikke mindst pga. det gennemgående sort-hvide farvetema - er helt vild med i kombi med det arabiske i detaljerne og arkitekturen!

Besøg "Riad Elizabeth"s hjemmeside