lørdag den 27. juli 2013

Sydlandsk stemning på terrassen

Det kan godt være, at vi her i Danmark egentlig bor ret nordligt. Måske netop derfor er mange af os tiltrukket af livsstilen sydpå. Varme. Sen frokost i skyggen. God tid til venner og familie. Tid til at vende sig om efter smukke kvinder på gaden. Et glas kold vin midt på dagen. La dolce far niente - den søde lediggang.

Selvom vejret skifter rigtig meget på vores breddegrader, og vi derfor ikke uproblematisk kan indrette os ude på samme måde som sydpå, så kan vi dog stadig godt lade os inspirere...

I år har jeg sukket efter at komme til Italien, men det har af flere grunde ikke være muligt... What to do.....? Så må man jo forsøge at skabe lidt italiensk stemning hjemme i stedet for...

Det betyder, at jeg har indrettet mig i en romantisk lounge på terrassen.... Det giver rigtig meget hygge og romantik på den ellers lidt mørke, sortmalede terrasse, mulighed for både sol og skygge, afskærmning af stuen bag vinduerne, når solen er hård hele eftermiddagen, stadig masser af lys inde i huset.... Ja, der er i det smukke vejr, vi har lige nu, ikke rigtig nogen gener, faktisk.... :-)











Sådan har jeg gjort:
- spraymalet 9,5 m gardinskinner sorte
- hængt gardinstængerne op
- syet rynkebånd på 7 stk. billige, hvide IKEA-gardiner
- hængt gardinerne op

Om natten slår jeg en knude samme sted på alle gardinerne, så der er lidt styr på dem. 

Når gardinerne bliver for beskidte af vind og vejr, har jeg tænkt mig at tage dem ned og smide dem en tur i vaskemaskinen. Bliver de for træls, skifter jeg dem ud.... 

Og så er det bare at nyde et veltilberedt italiensk måltid i skyggen....


God sommer... ! :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar